Familiespejd

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
3-6 år med én voksen
Mødedag/tid: 
Ca hver tredje søndag 10.00-12.00
Ledere: 
Birgitte W Simonsen
Henrik Nyrup

Familiespejd

Familiespejd hos Det Danske Spejderkorps, Støvring.

Familiespejd er tilpasset børn mellem 3 og 6 år. I forhold til andre spejdergrene skal man her have mor, far, bedsteforælder eller en anden voksen med. Yngre søskende er også velkommen, men aktiviteterne er især for de 3 til 6 årige. Med familiespejd vil vi gerne give børnefamilier mulighed for at få gode oplevelser i naturen samtidig med at der er mulighed for at være lidt fysisk aktiv. Samtidigt kan familiespejd være med til at give familierne et godt netværk med andre småbørnsfamilier i Støvring. 

Udgangspunktet for vores aktiviteter er Spejdergården på Hjedsbækvej 7. Parkering kan foregå på cirkuspladsen, som ligger lige ved siden af Spejdergården. På Spejdergården vil der være adgang til toiletter m.m. Samtidig vil vi også ved nogle lejligheder benytte os den tætte beliggenhed til Mastrup Søerne, Juelstrup Sø og Rold Skov.

Når vi har familiespejd-aktiviteter vil vi have en fast struktur som gør børnene trygge, og giver dem lyst til at gå på opdagelse. Familiespejdernes forældre hjælper deres børn undervejs, men efterhånden som børnene bliver trygge og ældre, vil forældrene komme til at hjælpe med aktiviteterne på dagen.

Eksempel på en typisk familiespejd-aktivitet vil være 

Opstart, rundkreds og sang
Aktivitet (ca. en time)
Hygge og leg – herunder frugt.
Afslutning, rundkreds og sang
 

Som udgangspunkt ligger vores aktiviteter på søndage – der er planlagt 7 søndage i løbet af efteråret. Vi opdaterer løbende programmet i forhold til indhold, da vi gerne vil have det så aktuelt så muligt. Vi har dog tanker om at bygge redekasser, se på krible-krable, bygge boliger til insekter, måske lave lidt mad på bål og bygge foderautomater til fugle. 

Familiespejd vil både omfatte egne aktiviteter, men også tilbud om at deltage i aktiviteter i resten af spejdergruppen, når der er spændende og relevante arrangementer for vores aldersgruppe. Det kan eksempelvis være Naturen Dag, Aktivitetsdag ved Juelstrup Sø, Julegåtur i Rold Skov m.m.

Det koster 250 kr., at deltage i familiespejd for et halvt år – beløbet omfatter materialer, frugt og kaffe til de voksne. Du skal kun tilmelde (og betale kontingent for) dit barn. I bemærkninger må du meget gerne skrive oplysninger om, hvem der deltager udover barnet (forældre, søskende, bedsteforældre eller andre)

Vi glæder os til mange gode spejderoplevelser med dig og din familie!

Man er meget velkommen til at tage madpakke/drikkelse med, som kan nydes kl 12 i fællesskab...